Dimissionsfesten 1975 ses afholdt på Jenny Marie Hjemmets, den store sal Forstander Hehnels tankevækkende afskedstale til dimittenderne. Ved Jyderup Realskole og Kollegiums dimissionsfest i går holdt forstander Peter Hehnel en tankevækkende dimissionstale, hvoraf vi bringer et uddrag. De store perspektiver er blevet tidens løsen, det fjerneste Østen forbindes med det fjerneste Vesten. Gennem film, TV og radio er vi medlevende i alle store begivenheder, hvad enten det er krigshandlinger i Vietnam, hungersnøden i Bangla Desh, Watergate-affæren i USA osv. Turister og arbejdere søger over grænserne og er med til at udviske de nationale særpræg mere og mere. Alt skifter karakter, om det så er vores landskaber, hvor det snørklede rettes ud. Strukturen foreskriver større enheder, skolepladser og supermarkeder. Den voksende slægt formelig trænges af det overdimensionerede, og historien har taget syvmilestøvlerne på. - Det kan være svært for jer unge at følge med i at skulle betragte alt i så store perspektiver, men paradoksalt nok er det faktisk det uforståelige, der syntes lettest forståeligt for de fleste, hvilket måske hænger sammen med, at så er det ikke så besværligt at vise påpasselighed. Det er ulige sværere at vise den samme forståelse og kræve meget mere grundighed, når det gælder tilsyneladende ubetydelige ting, ”de nære ting”. Men, hele vort liv afhænger af en række små afgørelser, der bliver til en helhed. Ingen af os kan lade hånt om de små pligter og opgaver, hvor trivielle de end kan syntes os, for det er dem der indflydelse på det endelige facit. |
-Vort liv bliver mere eller mindre forfejlet hvis vi går let hen over de små enkeltheder, for de åbner forståelsen for de store ting. Dette er noget der ofte glemmes, og derfor har mange mennesker let ved at udtale sig om noget, som de faktisk ikke har en pind forstand på. - På denne skole med dens ramme af regler, under hvilke I er blevet givet mulighed for frit at kunne udfolde jer – erkender vi, at børn er ikke ”ting der skal udformers ” men små mennesker der skal udfoldes – og netop i denne frihed lægges vægt på en vis ansvarlighed, hvad der er bydende nødvendigt i et moderne demokratisk samfund. - Desværre sker megen vold og terror i demokratiets navn, fordi terroristerne ikke kender til ansvarsfølelse. Det er let nok at råbe op om rettigheder for den, der selv lever på et minimum af forpligtelser. Husk altid i den forbindelse, at siger I ”Ja” til ét, så siger I oftest også nej til noget andet. -I en meget beskyttet tilværelse – skoletiden – har I ofte drømt om, hvordan I ville forme jeres tilværelse og gennem jeres virke gøre alting bedre. Nu vil I blive udsat for en nyorientering på godt og ondt, en omskoling, efteruddannelse o.lign., så I tilpasses samfundet, men den idealisme, der har båret jer lønlige drømme, vil desværre komme til at gennemgå en forandring, forårsaget af den mangel på forståelse, I vil komme ud for. Det kan medføre, at I må gå på kompromis, at drømmen kun bliver til illusioner, men: prøv dog at realisere blot nogle af drømmene, lad ikke idealerne blive kuet af modgang, for husk: Det er i kraft af de drømme, ønsker og idealer, som mennesker har haft og har kæmpet for, at der gennem tiderne er sket en udvikling til gavn for menneskehede. Vi skal gøre alt bedre for det næste slægtled. I vil møde positive og negative mennesketyper, dem med det idealistiske lyssyn og dem , der er lyseslukkere, men I skal selv være livsbekræftende mennesker. Henvendt til dimittenderne sluttede forstander Hehnel med at understrege, at de gennem en skolegang, der for de fleste elevers vedkommende har formet sig harmonisk, har vist, at de er i besiddelse af netop det lyssyn, der er vigtigt for at kunne klare tilværelsen i dag. -Det er også en personlig glæde at kunne konstatere, at ingen af vore 64 afgangselever nu går ud i arbejdsløsheden. Alle har enten fået beskæftigelse i erhvervslivet eller skal fortsætte på en anden skole. Vi ønsker for jer, at I til enhver tid vil dygtiggøre jer til, at finde en god løsning på de opgaver I stilles overfor, såvel med de store perspektiver, som i de små ting der fører til helheden. Prøv altid at leve op til en løsning af opgaverne, selv hvor det indebærer, at I må forstærke jeres personlige indsats |
Program fra translokationen 13. juni 1975 Vibeke Borggren |